Close X linkedinbillede

Lav en LinkedIn-strategi

Der er vældig meget gang i LinkedIn netop nu, og de små og mellemstore virksomheder kan utvivlsomt også få rigtig meget ud af at synliggøre sig der.

Ud over at sikre en bedre synlighed på Google og drive mere relevant trafik til hjemmesiden, kan en virksomhedsside være med til at brande virksomheden. Dels fordi platformen er et godt sted at fortælle virksomhedens historier, og dels fordi den giver mulighed for dialog med kunder og samarbejdspartnere.
Men vi kan høre, at mange små og mellemstore virksomheder er meget usikre på, hvordan de skal gå om bord på de sociale medier. Man er bekymret for, om det er ’farligt’, og om man risikerer pludselig at lande i en mediestorm. Sådan skal man ikke tænke, for det forholder sig lige modsat: Hvis man kommer i problemer, er det en rigtig god idé på forhånd at have opbygget en platform, hvor man kan kommunikere til omverdenen. Og dem, som følger virksomheden på LinkedIn, vil ofte være åbne for at høre gode argumenter.
Heldigvis er det jo kun et fåtal, som bliver udsat for kritik. Langt de fleste virksomheder kan tværtimod få rigtig meget ud af at fortælle deres gode historier et sted, som er seriøst, og hvor ’følgerne’ typisk går ind, når de har tid og lyst – og derfor er vældig interesserede i, hvad de læser.

 

Nogle virksomheder oplever, at det er svært at tiltrække ’følgere´. Det er som regel en god start at invitere venner, bekendte, kunder og samarbejdspartnere. Og hvis man er en værdifuld relation for dem, vil mange opleve, at der af sig selv kommer nye følgere til.

 

En værdifuld relation. Og hvordan er man så det? Mange virksomheder fortæller, at de er i tvivl om, hvilke nyheder og historier, der passer til LinkedIn. Nogle lader helt være med at lave opdateringer, og andre prøver sig frem. Selvom virksomhedssiden som udgangspunkt er en statisk side, ligger der et stort potentiale i muligheden for at skabe dialog med samarbejdspartnere og kunder. Og en værdifuld relation er man, når man udnytter det potentiale rigtigt.

 

En virksomhedsside er desuden en nyttig platform for både nuværende og fremtidige medarbejdere. Medarbejdere kan have stor gavn af at være en del af virksomheden på Linkedin, hvis virksomheden altså ved, hvordan de aktiverer medarbejderne omkring platformen.

Desuden kan den være nyttig i forhold til fremtidige medarbejdere, for i dag finder de fleste jobs via netværk – og LinkedIn er utvivlsomt et godt et af slagsen, hvis man bruger det rigtigt.

 

Før I går i gang, er det en god idé at lave en strategi for jeres tilstedeværelse. Vi tilbyder korte workshops, hvor I arbejder intenst med, hvordan netop jeres virksomhed kommer godt i gang med LinkedIn.

Læs om disse workshops her.

 

Husk, at vi også kan oprette jeres virksomhedsside og hjælpe jer med vedligeholdelse indtil I er kommet så godt i gang, at I føler, I vil arbejde videre på egen hånd. Læs mere her.