tekster

Emotionelle Kundetyper

Udvidet kundetyperådgivning

En udvidet kundetyperådgivning bygger på, at kun 10% af en købsbeslutning baserer sig på bevidste argumenter som fx pris, kvalitet og produktudvalg. Forskning viser, at de resterende 90% handler om en ubevidst god fornemmelse. Jo bedre du kender din kunde, jo mere målrettet kan du møde ham/hende på den helt rigtige måde.

Emotionelle Kundetyper® er en videnskabelig metode, der opdeler kunder i fire segmenter:

  • Den Røde Kundetype, der er motiveret af stimuli.
  • Den Gule Kundetype, der er motiveret af velvære.
  • Den Blå kundetype, der er motiveret af kontrol.
  • Den Grønne Kundetype, der er motiveret af tryghed.

Læs mere om metoden her

Som certificeret partner i Emotionelle Kundetyper kan jeg rådgive dig i at vælge den rette kundetype, så du kan ramme din målgruppe så præcist som muligt.

Hvis det er relativt ukompliceret, hvilken kundetype du skal vælge, kan vi finde frem til din virksomheds ideelle kundetype på løbende rådgivningsmøder – Læs mere her.

Du kan også selv dykke ned i de fire farver ved at melde dig ind i medlemsklubben hos Emotionelle Kundetyper. Det koster 500,- kr. om måneden og er uden binding. Læs mere på mit forhandlerlink her.

Udvidet kundetyperådgivning

For nogle, især større, virksomheder kan det være vanskeligt at vælge kundetype.

Udfordringerne kan fx være:

  • Kunderne er umiddelbart meget forskellige.
  • Man har for lidt kendskab til sine kunder.
  • Der er stor bredde i produktsortimentet.

At vælge kundetype er et strategisk valg. De fleste virksomheder kan gå flere veje, men det er vigtigt, at man overvejer fordele og ulemper ved hver kundetype. Virksomhedens udgangspunkt, kultur og interne ressourcer er vigtige at forholde sig til, ligesom produkter og branche naturligvis også spiller en stor rolle.

Via interviews og research undersøger jeg grundigt, hvilke muligheder og risici der knytter sig til hver kundetype i forhold til den enkelte virksomhed.
Min rolle er at hjælpe virksomheden med at afdække fordele og ulemper ved hver enkelt kundetype, så ejerlederen får et oplyst grundlag at træffe beslutning ud fra.

På baggrund af mine mange år som rådgiver af mellemstore virksomheder, har stifterne af Emotionelle Kundetyper opfordret mig til at udvikle dette udvidede forløb, som er målrettet virksomheder med behov for en grundig afdækning, inden de vælger kundetype:

”Birgitte Iversen har en sjælden evne til at analysere hver enkelt information og gå i dybden ved valg af kundetype. Vi har derfor anbefalet, at hun tilbyder en udvidet kundetyperådgivning. For nogle virksomheder kan der være behov for refleksion og yderligere analyse, før den endelige og vigtige beslutning træffes, og Birgitte har forudsætningerne for at skræddersy en proces, som imødekommer den enkelte virksomheds særlige udfordringer.”

Forsker Sanne Dollerup og adm. direktør Jannie Ilum Gade
Emotionelle Kundetyper

Proces

Den udvidede kundetyperådgivning strækker sig over en periode på 1-2 måneder og afvikles således:

  1. Interview med ejerlederen (ca. 2 timer).
    Personligt møde, hvor jeg stiller en række centrale spørgsmål omkring virksomhedens kunder, produkter, konkurrenter m.v. Inden mødet sender jeg et kort oplæg, så ejerlederen er forberedt på, hvad vi skal drøfte.
    Ved mødets afslutning aftaler vi det videre forløb; herunder hvem jeg skal interviewe.
  2. 2-3 interviews med udvalgte personer omkring virksomheden (Fx bestyrelse, medarbejdere, leverandører). Disse interviews kan enten foregå pr. telefon eller som personlige møder.
  3. Telefoninterviews med tre kunder.
  4. Analysefase, hvor jeg gennemarbejder interviewmaterialet.
  5. Præsentationsmøde.
    Her gennemgår jeg resultaterne ud fra en PowerPoint-præsentation. Virksomhedens medarbejdere er velkomne til at deltage.
    Ejerlederen får desuden udleveret en kort rapport med konklusionerne.

Pris:
33.000,- kr. + moms.
Virksomheder, som også køber Kommunikationsstrategi eller Forløbet Retning, kan få den udvidede kundetypeanalyse til 24.500 kr. + moms, hvis begge dele købes inden for ét kalenderår.