Close X Hans, hendes eller sin

Hans, hendes eller sin?

Vi danskere har på mange måder et fascinerende og enestående sprog. Vokallydene vælter vi os i, og udefrakommende har svært ved at dele talestrømmen op i ord, fordi ”bløde d’er” og slugte endelser får lydene til at flyde sammen.

Ikke nok med det, så taler vi også meget anderledes, hvis vi kører et par timer mod nord, syd, øst eller vest. Vi har rigtig mange dialekter i vores lille land, og det giver somme tider udfordringer med grammatikken.

En af de typiske hovedbrydere er, hvornår man bruger hans, hendes eller sin.

Derfor får du her en guide til, hvornår du bruger hvilket stedord.

 

Hans, hendes eller sin

Brug sin, når den, der ejer noget, er grundled i sætningen (når du kan sætte kryds under vedkommende):

Drengen tog altid sin kasket omvendt på (hvis du skriver hans, er det en andens kasket).

Søren gav sin hund et kødben (hvis du skriver hans, er det en andens hund).

Hun hørte sin far spille guitar (hvis du skriver hendes, er det en andens far).

 

Man bruger også sin, når man henviser til subjektet i en skjult sætning, f.eks.:

Camilla ser Louise sidde på sin hest. (Dvs. ‘Camilla ser Louise, og Louise sidder på sin hest’).

Den slags sætninger kan dog betyde flere ting. Sætningen kan nemlig også betyde at ‘Louise sidder på Camillas hest’. Hvis man skrev Camilla ser Louise sidde på hendes hest, ville det på standarddansk betyde, at Louise sidder på en helt tredje piges hest.

 

Sammenligninger med end og som

Man bruger normalt sin i sammenligninger med end og som, men hans eller hendes er også en mulighed:

Mette er bedre til matematik end sin lærer.

Peter er ikke helt så høj som sin søster.

Mette er bedre til matematik end hendes lærer (efterfulgt af et underforstået ”er”).

Peter er ikke helt så høj som hans søster (efterfulgt af et underforstået ”er”).

 

Sin eller dens/dets

Du bruger sin, når grundleddet ikke er en person; dens eller dets kan dog også bruges, f.eks.:

Computeren var god på grund af sin/dens store skærm.

 

Sin eller ens

Brug sin, når grundleddet er man:

Man skal huske at slukke sin mobiltelefon i biografen.

– og brug ens, hvis det lægger sig til et navneord, og man ikke er grundleddet:

Det er vigtigt at slukke ens mobiltelefon i biografen.

 

 

(Kilde: Sproget.dk)