Close X

Del jeres planer for 2014

Det dejlige ved et årsskifte er de mange muligheder, som ligger foran virksomheden og venter på at blive realiseret. Planerne for virksomhedens vækst, produktlancering eller ansættelsen af nye medarbejdere. Husk, at chancerne for at nå målene øges markant, hvis I sætter ord på dem. For når man siger noget højt, så skaber man en virkelighed, hvor andre ved, hvad man arbejder hen imod. Det betyder, at omgivelserne spørger ind eller fortæller om egne erfaringer, som kan give inspiration til, hvordan jeres virksomhed bedst når de mål, I har sat op.
Årsskiftet er en oplagt mulighed for at fortælle jeres kunder og samarbejdspartnere om, hvilke planer I har for det nye år, og hvad de kan forvente fra jer. I kan fortælle om planerne på flere måder:
  • Send et nyhedsbrev ud lige inden jul eller straks efter nytår. Fortæl om året der gik, og året, som kommer. Dvæl ikke for meget ved det, som allerede er sket, men sæt mest spot på fremtiden.
  • Læg planerne på hjemmesiden og link til dem fra virksomhedens LinkedIn-side. Bed jeres medarbejdere om at ’like’ opslaget og dele det med deres netværk.
  • Måske skal I lave en ultrakort film, hvor medarbejderne fortæller om det nye år; brug den på hjemmesiden og jeres sociale medieplatforme
  • Udsend en pressemeddelelse, hvis jeres planer har særlig nyhedsværdi eller skiller sig ud på anden måde.
Vi hjælper jer selvfølgelig gerne med både tekst, grafik og teknik – læs eksempelvis her, hvordan vi sætter ord på jeres planer.