Darø A/S
Udfordring
Darø A/S er en familieejet belysningsvirksomhed drevet af passion for dansk designtradition. Virksomheden har rødder tilbage til 1948 og kernen er højkvalitetsbelysning, der har høstet flere internationale priser.
Efter generationsskifte og fastlæggelse af ny strategi, ønskede Darø at arbejde mere fokuseret med kommunikation. Samtidig havde man brug for hjælp til at løse konkrete kommunikationsopgaver.
Løsning
Vi holdt en workshop med ledelsen for at afdække budskaber, målgrupper, positionering, platforme etc.
Herefter lavede vi en kommunikationsplan med konkrete forslag til aktiviteter, inkl. succeskriterier, så det blev tydeligt, hvad kommunikationsindsatsen førte til.
Vi hjalp derefter Darø med at føre de dele ud i livet, som de ikke selv havde tid til: Lavede pressemeddelelser og havde dialog med journalister, skrev hjemmesidetekster og sørgede for indhold, opsætning og udsendelse af nyhedsbreve. Desuden passede vi i perioder nogle af Darøs sociale medier.
Resultat
Darøs ledelse fik afklaret, hvordan virksomhedens kommunikation skal prioriteres, så ressourcerne bruges på det, der giver mest udbytte i forhold til de opsatte mål.
”Du forstod virkelig, hvad vi havde behov for, og kommunikationsplanen hjalp os til at blive afklarede, så vi nu ved, hvordan vi skal prioritere vores ressourcer. Samarbejdet er rigtig positivt og jeg vil til enhver tid anbefale dig.”
Niels Svoldgaard, Partner and Director, Sales & Marketing
Darø A/S
Skal jeg også hjælpe din virksomhed med at arbejde strategisk og fokuseret med kommunikation?
Så læs mere her:
Kontor Jylland:
co-work | Bæredygtig Herning
Gl. Skolevej 1, 2. sal
7400 Herning
Mødeadresse Sjælland:
La Oficina
Suomisvej 4
1927 Frederiksberg